Esben Hanefelt

Aalborgkunstneren Esben Hanefelt Kristensens navn slog sig for alvor fast i danskernes bevidsthed med illustrationerne til Billedbibelen. Han har valgt at udtrykke sig i et detaljeret formsprog. Mennesker og dyr, blomster og træer danner fint tegnede mønstervirkninger over lærredet, og samtidig er der - næsten skjult i billedets virvar - indvævet en eventyrlig handling - som han selv siger: “Jeg arbejder med eventyret, fordi livet er eventyrligt”.  Hans billeder er kendte for at være voldsomme, farverige og spændende at udforske. 

Esben Hanefelt Kristensen fik igen succes med udgivelsen af Saxos illustrerede Danmarkskrønike. Her bestod illustrationen af 148 Esben Hanefelt Kristensen malerier, som sideløbende med teksten beskriver historiens gang. Endvidere færdiggjorde han i 2007 illustrationerne til Vagn Lundbys tre-bindsværk om den nordiske mytologi. Værkerne har samlet været udstillet på Københavns Rådhus april 2009.

Produkter

Akryldug